Norge som jagtland
I de seneste 20 år har vi haft Norge som hovedrejseland og arrangeret mange tusinde rejser med jagt på alle vildtarter. Jeg har selv rejst og set alle naturtyper. Set de fleste områder, og været på jagt efter alle vildtarter.
Det har forstærket den store kærlighed jeg har til Norge, og jeg tror ikke det kan undgås at du vil føle denne kærlighed når du læser de efterfølgende sider. Men man kan heller ikke undgå at føle beundring for nordmændene som fra gammelt tid har formået at overleve i et på mange måder så barsk og ugæstfrit land.
Det gælder ligeledes mange af vildtarterne som overlever på marginalerne når vinteren for alvor er hård og lang. Dette betyder så også at vildtet i Norge ikke bliver fodret og der sker ikke udsætninger, så det er den naturlige bestand og der kan derfor være udsving i bestanden fra år til år og ikke mindst der sker hele tiden en selektiv udvikling så det er de bedst rustede dyr der overlever.
Det er derfor en vanskelig jagt hvor du må omstille dig til norske forhold og gå på jagt på de præmisser som vildtet og naturen giver. Nogle jægere vil opleve Norge som fantastisk spænde og med en udfordrende jagt og det vil virkelig tilfredsstille "jægerstoltheden" når det lykkes; men der er desværre også nogle der oplever Norge som "død" og vildttom, så du må være forberedt på at din dygtighed som jæger bliver sat på prøve og nogen gange går vildtet ud af "duellen" som sejerherre.
JAGTTYPER Bukke og småvildtjagt i Norge |
|
BOOKINGSEDDEL TIL NORGE [ Download PDF ] |